Annons:

Emirates indstiller al passagertrafik – næsten

Aflyser hovedparten af rutenettet fra på onsdag. Et antal ruter fastholdes dog alligevel, oplyser selskabet.

Emirates oplyste søndag, at selskabet indstiller ”al passagertrafik” fra onsdag den 25. marts. Selskabet har ikke sat nogen slutdato for afbrydelsen af sine ruteflyvninger, og fortsætter sine fragtruter som hidtil.

Meldingen fra det Dubai-baserede flyselskab blev, kort efter offentliggørelsen, modificeret, idet selskabet faktisk fortsat vil flyve til destinationer i 13 lande, rundt om i verden. Det gælder Storbritannien, Hong Kong, Schweitz, Thailand, Malaysia, Phillippinerne, Japan, Sydkorea, Singapore, Australien, Sydafrika, USA og Canada.

Samtidig oplyser selskabet, at man midlertidigt vil lukke et antal kontorer, dog uden nærmere at specificere hvilke. Medarbejderne i flyselskabet vil, for de flestes vedkommende, blive sendt hjem med mellem 50% og 75% af deres almindelige grundløn, og selskabets ledelse understreger, at man har en ”stærk økonomi og god likviditet”, som gør det muligt at modstå Corona-krisen, også på langt sigt.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.