Annons:

Ekspert efter SAS’ milliardtab: Ingen grund til at frygte for sommerferien

Skal du flyve med SAS på sommerferie, behøver du ikke være bekymret for at få din ferie ødelagt af strejker og aflysninger.

Sådan lyder budskabet fra en norsk ekspert, som ikke mener, at forbrugerne skal frygte en ny kaossommer hos det skandinaviske luftfartsselskab.

»Der er ikke noget, der tyder på, at SAS løber tør for penge,« siger den norske flyanalytiker Hans Jørgen Elnæs til norsk TV 2.

Fredag kom det frem, at SAS i de fire første måneder af regnskabsåret 2022/23 har haft et underskud på 3,6 milliarder svenske kroner ud af en omsætning på 10,4 milliarder svenske kroner.

Bare i februar var nettounderskuddet på 892 millioner svenske kroner eller omkring 594 millioner danske kroner.

Men trods de dårlige tal er den norske ekspert optimistisk på SAS’ vegne.

Han kalder de seneste resultater for »skumle,« men hæfter sig ved, at flyselskabet i slutningen af februar havde en likviditet på 5,3 milliarder kroner.

Dertil kommer forventningerne om et lån på 350 milliarder kroner fra den amerikanske kapitalfond Apollo. Penge, som efter alt at dømme kommer i løbet af foråret.

»Sådan som jeg ser det, er der ingen fare for likviditeten hos SAS nu frem til sommeren,« siger han til norsk TV 2.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.