Annons:

Efter nogle år med meget turbulens er rejseaktiviteten på vej tilbage på fuld styrke i Aalborg Lufthavn.

Aalborg Lufthavn kom tæt på niveauet for 2019, men restriktioner havde fortsat sit greb i flytrafikken i første kvartal, og flere europæiske lufthavne var ikke i gear til den store rejselyst, der fulgte i løbet af sommeren.

I en pressemeddelelse rejste 1.357.873 passagerer i løbet af 2022 til og fra Aalborg Lufthavn – svarende til 92,8 procent af passagerniveauet i 2019, hvor der var 1.462.507 rejsende. De sidste passagerer op til 2019-niveauet skal primært findes i udenrigstrafikken, der var udfordret af begrænsninger i særligt første kvartal. På den anden side stod indenrigstrafikken stærkt gennem hele 2022 og rundede 826.940 passagerer, 5,4 procent over 2019-niveauet.

På samme vis som store dele af 2021, satte restriktioner en begrænsning på rejseaktiviteten i de første 3 måneder af 2022. På de 3 måneder alene var der 99.739 færre rejsende end i samme periode i 2019.

– Vi vidste godt, at særligt januar ville blive en svær måned, da flere udenrigsruter i blandt andet SAS’ og Ryanair’s netværk var blevet sat på pause, grundet lokale restriktioner på de pågældende destinationer. Der var dog et større efterslæb end ventet, men vi kom stærkt igen allerede i april, hvor den opbyggede store rejselyst kunne mærkes. Den fantastiske summen af rejseglæde sommeren igennem fyldte lufthavnens terminal, og i modsætning til flere større europæiske lufthavne, havde vi personalet på plads til på bedste vis at klare de udfordringer, der opstod. Selvom der i perioder skulle løbes stærkt, var den samme høje service, som vores rejsende forventer i Aalborg Lufthavn, altid i fokus, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

Rejseaktiviteten i sommermånederne lå enten en smule over 2019-niveau eller tæt på, hvor et lyspunkt for udenrigstrafikken var åbningen af Napoli-ruten i maj – en populær rute, der også vender tilbage i 2023.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.