Detroniseret topchef blev fyret uden aftrædelsesordning, men henter alligevel godt 62 mio. dollars
Fyringen af Dennis Muilenburg kom efter måneders usikkerhed om flytypen Boeing 737 MAX, som fortsat har flyveforbud på grund af usikkerhed om fejl på flyet. Da flykoncernen opsagde topchefen hed det, at han ikke var stillet nogen fratrædelsesgodtgørelse i udsigt. Men nu har Boeing indberettet til de amerikanske børsmyndigheder, at opsigelsen alligevel har kostet koncernen 62,2 mio. USD, svarende til ca. 419 mio. kr.
Boeing oplyser, at beløbet hidrører fra løn i opsigelsesperioden samt pensionsmidler, Muilenberg får med sig.
Dennis Muilenberg har været ansat i Boeing i hele sin karriere, hvilket er mere end 30 år.
Affæren med Boeing 737 Max flytypen antages at have kostet verdens flyselskaber mere end en milliard USD, vurderer amerikanske luftfartsanalytikere.