Annons:

Det islandske flyselskab, PLAY skal flyve danskerne til New York til lavpris

Danskerne har fået et nyt flyselskab, der skal flyve dem fra København til USA's østkyst - fra det historiske Boston til det imponerende Washington.

I dag har PLAY, Islands nye internationale flyselskab, offentliggjort en ny rute til USA fra København, nærmere bestemt en af danskernes favoritdestinationer, New York. Det første fly fra PLAY vil flyve til storbyen, der aldrig sover, den 9. juni 2022 med efterfølgende flyvninger året rundt, fire gange om ugen fra Københavns Lufthavn, med mellemlanding i smukke Keflavík på Island. For de mest akut rejselystne, tilbyder PLAY priser helt ned til 999 kroner, hvis du booker rejsen fra i dag og indtil 7. februar. 

En kortere rejsetid med PLAY
Som det eneste internationale selskab, vil PLAY flyve til lufthavnen, New York Stewart International Airport, hvilket vil forkorte rejsetiden fra flysæde til NYC betydeligt. Lufthavnen ligger blot 75 minutters køretur fra Times Square på Manhattan og er langt lettere at komme til og fra, end de øvrige internationale lufthavne på grund af dens lille størrelse med få rejsende. Til sammenligning tager det i gennemsnit to til tre timer at nå til Manhattan fra JFK Airport og Newark Airport, på grund af lufthavnenes overvældende størrelse og antal passagerer med dertilhørende langtrukne sikkerhedsprocedurer.  

Lille lufthavn – store besparelser
Det er dog ikke kun grundet passagernes transfer fra lufthavn til storbyen, at det giver mening for PLAY at vælge Stewart Lufthavn som destination. Landingsafgiften i Stewart Airport er hele 80% billigere end de øvrige lufthavne i New York, hvilket er med til at sikre konkurrencedygtige billetpriser året rundt. Samtidig betyder den lille mængde flytrafik i lufthavnen, at PLAY’s fly skal bruge mindre tid på at transportere flyet på jorden, hvilket sparer både brændstof, økonomiske ressourcer og Co2 for flyselskabet. Dette passer ind i PLAY’s kerneværdier: at tilbyde de laveste priser, simpel og komfortabel service, med mest mulig omtanke for miljøet. 

Stewart lufthavn ligger i nærheden af Hudson Valley, der er det hurtigst voksende område i New York de seneste par år målt på indbyggere. Hudson Valley byder på fantastiske shoppingmuligheder og en af verdens største LEGOLAND-parker, hvilket gør regionen til en destination i sig selv. 

Flere USA-ruter fra København åbner i foråret
Udover PLAY’s nye rute til New York, åbner flyselskabet for to øvrige flyvninger til USA i 2022. Fra april 2022 kan man rejse fra København til Baltimore/Washington International Airport (BWI) og i maj 2022 åbner afgangen fra København til Logan Airport, Boston (BOL) med det nye islandske flyselskab.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.