Annons:

Avis: Derfor skal du vente med at købe SAS-aktier

Berlingske råder om SAS-aktien, der i det nye år kan blive påvirket af bl.a. svingende oliepris, dollarkurs og konkurrence fra Norwegian.

SAS-ledelsen har ikke garanteret præcise overskudsmål for det regnskabsår, der startede 1. november 2018. Ifølge avisens aktieanalyse er det et svaghedstegn, der varsler et 2019 med nye udfordringer for selskabet.

Olieprisen er for øjeblikket presset ned, hvilket er til gavn for hele flybranchen, der sidste år var udfordret af høje brændstofpriser. Brændstofomkostningen i SAS svarer til ca. 18 procent af omsætningen, hvor den er større hos lavpriskonkurrenten Norwegian. En stigende dollarkurs og svag svensk krone påvirker flyselskabet, både ved køb af brændstof og ikke mindst nye fly fra den amerikanske flyproducent Boeing.

SAS har også en forholdsvis lav belægning på 74,4 procent på sine fly, hvilket giver mulighed for forbedring i løbet af året. 

Den pressede konkurrent Norwegian kan i 2019 få stor indflydelse for SAS. Norwegian er blandt andet truet af stor gæld og forpligtelser på køb af nye fly. Norwegian kæmper med at få reduceret gælden, og mindre konkurrence fra Norwegian kan give en stor fordel til SAS.

Derfor råder Berlingske til, at investorerne holder et varmt øje med olieprisen og Norwegian før de lægger penge i SAS.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.