Annons:

De tyske turister skal til København

Efter corona er der vendt op og ned på sammensætningen af Københavns turistbillede, og med en historisk stor satsning går VisitDenmark og Wonderful Copenhagen nu efter et tysk potentiale 7,9 mio. turister.

En række faktorer peger i retning af, at Tyskland også på langt sigt kan blive et stort marked for København, og måske endda det største udenlandske marked, som det er lige nu.

For allerede i 2021 rykkede Tyskland op på førstepladsen med 335.000 overnatninger i København og stod dermed for 17 pct. af de udenlandske overnatninger. Det var ganske vist 47 pct. færre end i 2019, men sammenlignet med det generelle fald i udenlandske overnatninger i København på 66 pct. ser tyske turister nu ud til også at rime rimelig godt på København.

Den tyske topplacering er således i høj grad en konsekvens af et marked, der er vendt op og ned på grund af corona, som stadig er en udfordring for turismebranchen og som giver nye rejsemønstre. Det betyder bl.a., at amerikanerne ikke kommer hertil i samme grad som før og omvendt, at tyskerne ikke rejser over Atlanten men i stedet søger andre destinationer tættere på.

Analyser viser, at tyskerne rejser på byferier for at have det sjovt og få hverdagens stress på afstand. Specielt for dem der er i markedet for København, gælder det, at de gerne bruger byen godt ved at tage på udflugter, gå på shopping og spise god lokal mad.
“Historie, kultur og byliv er stærke positioner for København, og det er vigtige rejsemotiver for de tyske byturister. Udendørslivet i byens rum er populært, og også her har København masser at tilbyde.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.