I 2022 tog De Baleariske Øer i mod over 11,4 millioner besøgende, hvoraf næsten 10 millioner var udlændinge, resten kom fra det spanske fastland. Turisternes forbrug på De Baleariske Øer i 2022 anslås til omkring 17 milliarder euro, svarende til cirka 127 milliarder danske kroner. Der var en opbremsning i pandemiårene 2020 og 2021, men den steg igen i 2022, oplyser SvD.
Men nu vil øerne af med masseturismen.
Planen er at fastfryse antallet af hotelpladser og overnatninger, som i dag udgør omkring 300.000.
I maj 2023 har den regionale regering besluttet at fjerne 17.000 overnatningssteder på hoteller og platforme som Airbnb. Fra nu af gives der ikke yderligere tilladelser til udlejning i flerfamiliehuse. Skyhøje bøder venter dem, der bryder reglerne, indtil videre kan man ikke sagsøge udlejningsselskaberne. Ingen udvidelse af hotelkapaciteten må finde sted: Hvis der tilføjes ti værelser, skal det samme antal forsvinde.
Mallorca investerer i stedet i luksushoteller. I 2014 var der 14 femstjernede hoteller, i 2021 er antallet steget til 54. De vil gøre Mallorca til “un destino de cinco estrellas”, en femstjernet destination. Mallorca har i dag 14 restauranter med Michelin-stjerner, skriver SvD.