Annons:

DAT vender underskud til overskud trods færre flyvninger

Det danske flyselskab DAT tabte tæt på 200 mio. kr. på toplinjen i 2023, men kunne modsat året før fremvise et overskud.

Det fremgår af selskabets regnskab for det forgangne år, som igen er aflagt med going concern, hvilket vil sige med usikkerhed om den fortsatte drift.

Omsætningen beløb sig i 2023 til 631 mio. kr. mod 820 mio. kr. i 2022.

Til gengæld reducerede man de direkte omkostninger endnu mere, hvorfor bruttofortjenesten endte på 152 mio. kr. – en stigning på 70 pct. sammenlignet med året før.

Antallet af medarbejdere blev skåret til 149 fra 200 året før, hvilket også havde betydning for personaleomkostningerne, som blev reduceret med ca. 19 mio. kr. og samlet udgjorde 100 mio. kr.

Dette efterlod selskabet med et driftsoverskud før af- og nedskrivninger på 51 mio. kr. mod et underskud på 30 mio. kr. i 2022.

Trods markant højere finansielle udgifter end året før endte DAT alligevel med at lande et overskud på 6,7 mio. kr. I 2022 lød bundlinjen på et underskud på 24,4 mio. kr.

Læs hele artiklen på: MOBILITYWATCH

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.