Annons:

Danskerne vælger Østrig og Norge til skiferien

Danskerne tager til Østrig og Norge, når de skal på skiferie denne vinter. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Media har foretaget for Europæiske ERV.

Mange danskerne drager hvert år på skiferie i udlandet. Tal fra Danmarks Statistik fra 2017 viser, at omkring 202.000 danskere normalt tager afsted på skiferie i vinterferien. I en ny undersøgelse, som Kantar Media har foretaget for Europæiske ERV, er der hele 7 % af danskerne, som skal på skiferie denne vinter og dermed primært skal stå på ski eller snowboard i de skandinaviske fjelde eller i Alperne.

Østrig og Norge er favorit-rejsemålene blandt danskerne
Nogle af danskerne er mest til Alperne, mens andre foretrækker at stå på ski i de skandinaviske fjelde. Blandt danskerne er Østrig og Norge favoritdestinationerne i vinteren 2024. Her er der 34 %, der rejser til Østrig, mens der er 33 %, som har planlagt deres ferie til Norge. Derudover kommer Sverige på en tredjeplads, Frankrig får en fjerdeplads og Italien ender på en femteplads.

– Østrig er et populært skirejsemål blandt danskerne. Her er der rig mulighed for verdensklasse skiløb i Alperne, og samtidig opleve den østrigske afterski stemning. Der er omvendt kortere til f.eks. Norge og Sverige, hvilket gør det lettere for danskerne at prøve kræfter med deres favorit skisportsaktiviteter i de skandinaviske fjelde. Den norske og den svenske krone er stadig lav, hvilket også kan være medvirkende til, at flere har valgt Norge og Sverige med målet om at få en billig skiferie. Så det giver god mening, at danskerne vælger disse destinationer, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand for Europæiske ERV.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.086 danskere i alderen 18-79 år af Kantar Media for Europæiske ERV i januar 2024.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.