Annons:

Dansker køber seks hoteller for over en halv milliard

Danske Michael Kaa Andersen, der står bag ejendomskoncernen Proark, har købt seks britiske hoteller for over en halv milliard kroner. De skal drives af hotelkæden Accor.

Michael Kaa Andersen har gennem sin koncern, Proark, købt seks hoteller i Storbritannien. I et interview fortæller han, at han har købt Park Inn-hoteller for over 500 mio. kr.

Hotellerne kommer til at blive opereret af den franske hotelkæde Accor Hotels. De kommer alle til at blive opgraderet fra tre- til firestjernede hoteller ifølge EjendomsWatch:

– Accor har forskellige kategorier af hoteller, men vi bygger dem her om til Mercure. Der kommer nye værelser, og der kommer til at ske alt muligt over de næste seks måneder, siger Michael Kaa Andersen.

Michael Kaa Andersen forventer, at operatørskifte og blandt andet bedre konferencelokaler vil styrke omsætningen med omkring 50 procent.

De seks hoteller har mellem 119 og 172 værelser hver. Samlet er der 864 værelser.

Fem af hotellerne er efter sigende i Midland ved Birmingham, og det sjette hotel ligger i Cardiff.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.