– I de seneste ti år har Detur sendt over 230.000 danskere på rejser til sydens sol og har været populære på grund af kombinationen af de gode produkter til en rigtig god pris. Det er det, vi gerne vil fortsætte og forfine, så vi kan gøre det endnu bedre, fortæller grundlægger og direktør for Aventura Rejser, Torben K. Simonsen, der har opkøbt Detur Rejser.
Aventura Rejser har eksisteret i tre år, mens kræfterne bag det jyske rejsebureau samlet har mange års erfaring fra rejsebranchen i Danmark, Finland og på Island. Og det er med denne knowhow, de to rejseselskabers kombinerede stærke netværk og den nyeste teknologi inden for rejseplatforme, at Aventura Rejser vil køre Detur Rejser videre.