Annons:

Dansk hotelportal vil hente kapital på vækstbørs

Trods både kändisser og milliardærer i ejerkredsen søger Nustay kapital fra eksterne småinvestorer

Nustay med bl.a. komiker Casper Christensen og milliardær Lars Seier Christensen i ejerkredsen, vil hente godt 21 mio. kr ny kapital på den svenske vækstbørs Spotlight.

Hotelportalen, der endnu ikke har præsteret overskud i sine fire leveår, har omkring 60 medarbejdere i Danmark og Ukraine. Konceptet for Nustay er at optimere match mellem gæst og hotel, baseret på de personlige oplysninger hver hotelgæst afgiver.

Børsnoteringen vil, fremgår det af Nustay’s børsprospekt, ske den 22. marts, og er formelt ikke garanteret af et pengeinstitut eller kendte investorer. Selskabet skriver dog i prospektet, at man har ”skriftlige tegningsaftaler med forskellige parter”. Dog tilføjes det, at ”disse tegningsaftaler er ikke bekræftet eller sikret via transaktioner, bankgarantier eller lignende”.

Bestyrelsesformand i Nustay er den internationalt anerkendte erhvervskvinde, Lone Fønss Schrøder.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.