Annons:

Comwell vil udvide hotel i Køge

På grund af stigende efterspørgsel på overnatninger arbejder Comwell Køge Strand på at udvide hotellet.

Hotellet i Køge Bugt arbejder sammen med bygningsejeren, Aage V. Jensens Fonde, om at udvide hotellet med mere end 40 nye værelser:

– Vi mærker en stigende efterspørgsel på overnatninger, møder og konferencer. Det stiller krav til hotellets værelseskapacitet og til vores faciliteter og rammer generelt. Comwell Køge Strand er forretningsmæssigt solidt forankret i byens erhvervsliv og ligger kun 35 km fra København. Derfor tror vi på en udvidelse af de nuværende rammer, siger koncernchef Peter Schelde i pressemeddelelsen.

Hvis Comwell Køge Strand får udvidet hotellet, kommer det til at have mere en 170 værelser. Der er tidligere i år også blevet investeret i opgradering af hotellets faciliteter og udvidelse af parkeringsområdet.

Comwell overtog hotellet i 2014. De havde sidste år over 65.000 gæster og 30.000 overnatninger

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.