Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har været repræsenteret i den svenske kystby Varberg siden 1996, men overdrager nu driften af hotelejendommen til nye hænder med udgangen af 2024.
”Vi har været utrolig glade for at drive hotel og spa i Varberg. Hotellet ligger i fantastiske omgivelser lige ud til den klippebeklædte kyst, og det er selvfølgelig altid med vemod, når sådan et kapitel slutter. Men af strategiske årsager ønsker vi nu at overlade driften til anden side,” sigerr Peter Schelde, koncernchef i Comwell Hotels.
I øjeblikket afsøger hotelbygningens administrator, Ejendomsinvest, markedet for ny hoteloperatør.
Comwell forventer, at hotellets nye driftoperatør overtager alle eksisterende bookinger på overnatninger, møder og konferencer til efter den 1. jan 2025.