Annons:

Comwell Kellers Park kåret til Danmarks Bedste Spa & Wellness

OpdagDanmark kårer forskellige attraktioner, hoteller og madoplevelser. Mere end 7.000 deltog i afstemningen, og vinderen af Danmarks Bedste Spa & Wellness blev i går fundet. En anden kategori er stadig åben for afstemning.

Comwell Kellers Park vandt i går prisen for Danmarks Bedste Spa & Wellness med 149 stemmer foran Hotel Viking Aqua Spa & Wellness i Sæby. Afstemningen blev skudt i gang den 12. november og omfattede 22 spa- og wellness-steder fordelt over hele landet.

– Vi fik sidste år gennemrenoveret og udvidet vores spafaciliteter, fordi vi ønsker at tage det næste skridt ind i spaudviklingen.

– Så jeg er rigtig glad for, at gæster fra hele landet også synes, vores spa er noget ganske særligt – og nu også Danmarks bedste, siger en stolt hoteldirektør, Frederik Jelstrup.

Bag prisen står OpdagDanmark, der er en hjemmeside dedikeret til oplevelser i Danmark. OpdagDanmark startede på Instagram men voksede hurtigt til at få en hjemmeside med tips, der kortlægger de bedste oplevelser i Danmark. Her har de løbende bedt brugerne om at afgive deres bud på blandt andet Danmarks bedste ishus, bedste badehotel, bedste burger og nu bedste spa & wellness.

Hjemmesiden mangler stadig kåringen af deres sidste kategori, Danmarks Bedste Børneattraktion. Afstemningen er stadig åben, og har man lyst til at deltage i afstemningen, kan man gøre det på OpdagDanmarks hjemmeside.

Her er alle vinderne
Danmarks Bedste Spa og Wellness           Comwell Kellers Park
Danmarks Bedste Badehotel                      Knudhule Badehotel
Danmarks Bedste Campingplads              Gammelbro Camping
Danmarks Bedste Ishus                              Fru Dax, Rømø
Danmark Bedste Burgers                            Lazy Dog, Sønderborg

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.