Flyrejsende med RenFlyrejse.dk skal være med til at rejse en skov på Samsø ved hjælp af klimakompensation.
2,63 hektar har Samsø Kommune reserveret til at rejse en skov nær Tranebjerg på Samsø. Skoven skal rejses ved hjælp af et non-profit projekt fra RenFlyrejse.dk. De giver flyrejsende mulighed for at kompensere deres CO2-udledning ved at plante løvskov.
Det skriver Dknyt.dk
Skovarealet kommer til at være ejet af Samsø Kommune og vil blive en fredskov, så den ikke senere kan nedlægges. Ifølge Dknyt.dk vil det tage et år at plante 4.000 træer, som kommer til at fylde en hektar.