BWH Hotels består af individuelt ejede hoteller, ofte drevet af familier eller lokale iværksættere, der tilfører hvert hotel en unik karakter og personlighed. På tværs af kæden
finder man særlige detaljer – lige fra middelalderrustninger og flagstangsknopper til gamle dykkerhjelme – som gør hvert hotel til noget særligt. Men gennem årene har nogle af disse
værdsatte genstande fundet nye hjem. Nu søger BWH Hotels at få dem tilbage og genoprette den særlige stemning, der gør deres hoteller unikke.
“Hos BWH Hotels er vi stolte af vores hotellers unikke karakter og personlige atmosfære. De små detaljer, der gør hvert sted særligt, er en vigtig del af vores identitet og den charme, der
gør vores hoteller specielle. Med kampagnen ønsker vi at skabe en sjov samtale med vores gæster om de ting, som ofte vækker glæde og nostalgi, og som man kommer til at holde af
under et hotelophold – selvom opholdet kun varer nogle dage. Samtidig håber vi, at vores gæster med et glimt i øjet vil hjælpe os med at genfinde de små detaljer, der har forladt
hotellet gennem årene,” siger Bettina Wähling, Head of Marketing for BWH Hotels i Danmark.
Hotel Astoria i København, en del af BWH Hotels, er ingen undtagelse. Som en central del af hotellets facade har flagstangsknoppen været en vigtig detalje, der har bidraget til hotellets
historiske charme. “Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære vi har skabt på Hotel Astoria gennem vores unikke historie og hjemlige følelse. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem,” fortæller Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria.
“Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage,” uddyber Oliver Strandvig Holm.