I de sidste tre måneder af 2024 blev det nemlig til en samlet omsætning på 15,2 mia. dollar, men det matcher på ingen måde forventningerne på Wall Street, som ifølge Bloomberg News lyder på næsten 16,8 mia. dollar.
Underskuddet per aktie blev samtidig på 5,46 dollar, hvilket er et langt større minus en analytikerbuddet på 1,22 dollar.
Boeing giver først og fremmest en to måneder lang strejke skylden. Og den efterfølgende nye overenskomst med højere løn til de ansatte.
”Resultaterne for kommercielle fly vil afspejle påvirkninger forbundet med IAM-arbejdsnedlæggelsen og aftalen, herunder lavere leverancer og før skat udgifter på 1,1 mia. dollar på 777X- og 767-programmerne,” hedder det.
Også Boeings andet store forretningsområde for forsvar og rumfart led på samme konto i kvartalet med en hensættelse på 1,7 mia. dollar.
Salget i forretningen for forsvar og rumfart endte i perioden på 5,4 mia. dollar, mens 6,5 mia. dollar var ventet. Indtægterne fra kommercielle fly blev på 4,8 mia. dollar, hvilket var en tand bedre end konsensus.
Det skriver MARKETWIRE