Det andet styrt med Boeings flytype 737 MAX 8 har skabt stor usikkerhed om flytypen blandt flere internationale flyselskaber. Nu har Boeing besluttet at opdatere softwaren, der muligvis kan være årsagen til flyproblemerne.
Det drejer sig om weekendens 149 passagerer og otte besætningsmedlemmer, der var om bord på flyet fra Ethiopian Airlines, da det styrtede på vej mod Kenya.
I oktober styrtede den samme flytype, fra indonesiske Lion Air, ned i Indosien, hvor 189 personer mistede livet.
Efter det andet flystyrt med Boeings 737 MAX 8 har der været store kontroverser omkring sikkerheden på flytypen, og flere flyselskaber har stoppet alle afgange med deres Boeing 737-fly.
Blandt andet har myndighederne i Kina besluttet at holde flyene på jorden, end til der er undersøgt, om det skyldes en fejl med flyet. Det samme har myndighederne i Etiopien og Indonesien. Det skriver Ritzau.
– I lyset af de to ulykker, som begge var med nyligt leverede Boeing 737-8-fly, og som skete under takeoff-fasen, så har de en vis grad af lighed, skriver Kinas myndighed for civil luftfart i en meddelelse ifølge Ritzau.
Der er efter sigende bestillinger på over 5.000 fly i Boeings ordrebog af typen, hvoraf de 300 er blevet leveret.
Nu har Boeing besluttet, at de vil opgradere softwaren på sine fly af typen 737 MAX 8. Det oplyser den amerikanske flygigant.
– Softwareopdateringen vil blive implementeret på tværs af 737 MAX-styrken i løbet af de kommende uger, oplyser flyproducenten.
Boeing nævner ingen sammenhæng mellem søndagens ulykke og softwareopdateringen. Boeing har også oplyst, at de ikke udsender en ny vejledning til operatørerne.
De amerikanske myndigheder betragter stadig flyene som flyvedygtige. De europæiske luftfartsmyndigheder, EASA, har heller ikke indført noget forbud, og det ændrer dermed ikke noget for flyselskaber som Norwegian, der har 15 fly af typen 737 MAX 8:
– Alle vores 737 MAX 8-fly flyver som normalt. Vi er som altid i tæt dialog med Boeing og forholder os til deres og luftfartsmyndighedernes anbefalinger, meddeler Norwegian ifølge Ritzau.
Du kan se nogle af de flyselskaber, der ifølge Ritzau har besluttet at stoppe trafik med flytypen 737 MAX 8, her: Aerolíneas Argentinas fra Argentina.
- Aeroméxico fra Mexico.
- Cayman Airways fra britiske Caymanøerne.
- Comair fra Sydafrika.
- Eastar Jet fra Sydkorea.
- Ethiopian Airlines fra Etiopien.
- Gol Airlines fra Brasilien.
- MIAT Mongolian Airlines fra Mongoliet.
- Royal Air Maroc (RAM) fra Marokko.
- Myndighederne i både Kina og Indonesien har beordret alle sine luftfartsselskaber til midlertidigt at holde Boeing 737 MAX på jorden.
- Luftfartsmyndighederne i Singapore suspenderer alle landets Boeing 737 MAX 8-fly og forbyder fly af denne type i singaporeansk luftrum.