Flyproducent Boeing siger, at det stadig vil vare et stykke tid, før 737 Max-flymodellen er tilbage i luften igen.
Boeing siger, at det vil tage “flere kvartaler” at få 737 Max-flyene tilbage i drift igen ifølge Bloomberg.
– Vi kommer ikke til at “overbelaste “systemet,” siger Randy Tinseth, Boeings marketingdirektør, under et interview tirsdag ved Singapore Airshow.
Ifølge Tinseth skal Boeing først sørge for, at de 400 fly flyver igen, før de øger produktionen. Han tilføjede, at processen vil tage flere kvartaler.
Boeing udsatte produktionen af flyene i januar, og virksomheden udtalte i sidste uge, at de har opdaget endnu et problem på 737 Max-flyene, men fastholder stadig, at de ønsker at få flyene tilbage i midten af 2020.