Annons:

Boeing køber underleverandør i milliardhandel

Som led i aftalen har Boeings konkurrent Airbus også indgået aftale om køb af faciliteter hos Spirit.

Boeing har indgået aftale om køb af sin underleverandør Spirit Aerosystems for 37,25 dollar per aktie i et opkøb, som finansieres med nye aktier, skriver Bloomberg News.

Den samlede købesum eksklusive gæld kan beregnes til 4,7 mia. dollar, eller 32,6 mia. kr., baseret på den seneste lukkekurs for Boeing.

Inklusive Spirits gæld løber handelen dog op i 8,3 mia. dollar, eller 57,6 mia. kr.

I forhold til niveauet den 29. februar, dagen inden Boeings opkøbsinteresse for Spirit blev offentligt kendt, er der tale om en præmie på 30 pct., skriver Bloomberg.

Som led i aftalen har Boeings konkurrent Airbus også indgået aftale om køb af faciliteter hos Spirit, der servicerer Airbus.

Boeing endte fredag i 182,08 dollar i det amerikanske eftermarked, mens Spirit endte i 32,71 dollar – knap 14 pct. lavere end Boeings bud.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.