Annons:

Best Western udvider med boutiquehotel i Stockholm

I Stockholm åbner nu den nyeste tilføjelse til BW Premier Collection. Hotel Frantz er et familiedrevet boutiquehotel med 48 unikke værelser, hvor originale detaljer er bevaret med påvirkninger fra det lokale miljø, som er blevet trukket ind i visionen om at skabe en skræddersyet hoteloplevelse.

Stockholms nye, intime boutiquehotel, Hotel Frantz, åbner dørene den 1. oktober. Hotellet ligger i Tegelhuset, som blev opført i 1647 med en solid historie, der begynder med skræddermester Frantz Bock. Efter en omfattende renovering, hvor mange af bygningens gamle detaljer er bevaret, præsenteres nu det nye Best Western-hotel.

Göteborg-baserede Spik Studios, der har mange velrenommerede hoteller, har sammen med ejerfamilien, udarbejdet design og indretning. Udgangspunktet har været at fange det personlige, men samtidig acceptere de givne betingelser i huset, hvor nyt møder gammelt.

– Det nye boutiquehotel er et eksempel på det varierede udbud Best Western tilbyder via sine 150 hoteller i Skandinavien. Vi går imod standardisering og hylder i stedet forskelle, småskalahed og variation, hvilket falder godt sammen med hvad dagens og morgendagens rejsende efterspørger, siger Johan Michelson, Country Manager Best Western Hotels & Resorts Sweden.

Hotellet har 48 værelser, en restaurant med plads til 80 gæster og en hotelbar. Hotellet er ejet og bliver drevet af Pettersson-familien, som er en hotelfamilie, der har drevet hoteller i over 30 år. Hotellet er en del af BW Premier Collection af Best Western.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.