Avinor vil reducere omkostningerne med mellem 400 og 600 millioner norske kroner inden 2021. Det kommer til at føre til nedskæring, varsler det statsejede selskab.
– Som en del af omkostningsreduktionen vil en ny gennemgang af personale og supportfunktioner igangsættes straks, skriver kommunikationschef i Avinor, Joachim Westher Andersen, i en mail til det norske medie E24.
Avinor reducerede også omkostningerne med 600 millioner norske kroner i perioden 2015 til 2018. “Yderligere omkostningsbesparelser står højt på virksomhedens dagsorden”, står der i Avinors årsrapport for 2018.
– Alle igangværende projekter og tiltag for effektivisering skal samordnes gennem et overordnet projekt, da målet er at reducere omkostningerne med 400-600 mio. NOK. I 2021, siger Joachim Westher Andersen.
Det er dog for tidligt at sige noget om omfanget af bemandingen for lufthavnene. Virksomheden havde 3.099 medarbejdere ved udgangen af 2018.
Avinor blev etableret i 2003 og har i dag 43 lufthavne. Selskabet er selvfinansierende og modtager indtægter fra flyskatter, husleje og diverse salg af lufthavnene.