De indenlandske flybevægelser steg med 2,7 procent, mens de udenlandske flybevægelser steg med 18,4 procent i forhold til samme periode i 2022.
– Avinor er tilfreds med afslutningen af driften i vores lufthavne denne sommer. Trafikken er dog stadig ikke tilbage på niveauet før corona-pandemien, som påvirker vores økonomi i væsentlig grad, siger adm. direktør i Avinor, Abraham Foss.
Trafiktendenser og rejsemønstre indikerer, at det er inden for ferie- og fritidsrejsende, at optaget har været stærkest, mens antallet af forretningsrejsende ligger under niveauet før pandemien.
– Der er stor usikkerhed om, hvordan efterspørgslen efter fly vil udvikle sig i de kommende år. Især med tanke på hvordan teknologi, klima, miljø og økonomi kan føre til ændringer i folks rejsevaner. Ringvirkninger fra krigen i Ukraine øger også usikkerheden relateret til efterspørgslen efter flyrejser og behovet for fragtflyvninger. Tidligere har Avinors prognoser vist, at flytrafikken vil være tilbage på 2019-niveau i 2024/2025. Vi vurderer nu, at trafikken først vil vende tilbage til et lignende niveau som før pandemien i 2027/2028, fortsætter Foss.
Stadig mere krævende økonomisk situation
I forbindelse med den ordinære generalforsamling den 6. juni 2023 blev behovet for økonomisk forsvarlige rammer omkring Avinors samfundsopgave taget op til diskussion. Økonomiske rammebetingelser følges løbende med Transport- og Kommunikationsministeriet.
– En stor del af Avinors forretning er knyttet til vores sociale mission, og for at opfylde missionen skal Avinor dække vores omkostninger. Enten gennem gebyrer eller kommercielle indtægter. Vi har tilpasset virksomhedens økonomi og drift gennem corona-pandemien ved at skære over en milliard i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Samtidig har Avinor haft en indkomstreduktion på godt og vel 16 milliarder norske kroner som følge af pandemien. Indtægtstabet er delvist dækket i 2020 og 2021 gennem driftstilskud fra ejeren. Fra 2023 har regeringen nedsat den toldfrie kvote af tobaksvarer med 50 procent på statsbudgettet. Nedskæringen i den toldfrie kvote giver omkring 400 millioner NOK i reduceret årlig indkomst.
Vil øge gebyrerne
Som forklaret i koncernregnskabet vurderer Avinor, at der er behov for en reel forhøjelse af luftfartsskatterne og/eller ændringer i andre økonomiske rammebetingelser for at forsvare regnskabsmæssige værdier i lufthavns- og flyvekontroldriften. Avinor forudsætter, at staten vil sikre økonomiske rammebetingelser, der forsvarer de i regnskabet opførte værdier.
– Vi har formået at holde gebyrerne til flyselskaberne nede i mange år på grund af indtægterne fra kommerciel aktivitet og en aktiv omkostningsdagsorden. Men når indtægtsudviklingen kombineret med en svagere trafikudvikling ikke dækker omkostningerne, er vi nødt til at hæve gebyrerne, siger Foss.
Avinors gebyrer overfor flyselskaberne har reelt stået stille siden 2019, samtidig med at omfanget af opgaver er steget og indtægterne er faldet.
– Vi forholder os til “single till-princippet”. Det betyder, at gebyrerne fra flyselskaberne skal bidrage til, at Avinor har omkostningsdækning for vores ydelser – hverken mere eller mindre. I dag har vi ikke en sådan omkostningsdækning. Vi foreslår derfor en nødvendig forhøjelse af gebyrerne. Samtidig arbejder vi selvfølgelig på fortsat at reducere omkostningerne og øge vores kommercielle indtægter, slutter Foss.
Avinor foretager løbende vurderinger ud fra forskellige scenarier af, om det reducerede indkomstgrundlag har konsekvenser for et eventuelt behov for nedskrivning af Avinors aktiver.