Annons:

Avianca Brasil forlader Star Alliance

Star Alliance mister et medlemsflyselskab, da brasilianske Avianca Brasil forlader alliancen i næste måned.

Avianca Brasil forlader flyalliancen Star Alliance den 1. september. Det reducerer Star Alliance til 27 medlemsflyselskaber, oplyser alliancen i en pressemeddelelse.

Avianca Brasil blev medlem af Star Alliance i 2015, fortæller Jeffrey Goh, administrerende direktør i Star Alliance:

– Avianca Brasil bidragede vigtigt til vores kundeproposition på det brasilianske marked, og vi beklager den uheldige udvikling.

Tilbage i april aflyste Avianca Brasil over 1.000 flyvninger, efter de var nødsaget til at returnere 18 fly tilbage til leasingselskaberne. Det skete efter, at det brasilianske flyselskab i slutningen af sidste år annoncerede planer om at indgive konkurs, men endte med at fortsætte med at flyve. Det skriver Business Traveller.

– Jeg vil understrege, at udgangen af Avianca Brasil på ingen måde påvirker medlemsskabet af Avianca S.A., vores værdsatte medlem baseret i Bogota, Colombia, som fortsætter med at bidrage betydeligt til alliancen i Sydamerika, konstaterer Jeffrey Goh.

Elleve af Star Alliances medlemsflyselskaber tilbyder stadig direkte flyvninger til og fra Brasilien.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.