Apollos satsning på kombinationsrejser, hvor flere destinationer kombineres i den samme rejse, er blevet en stor succes, og nu hvor pandemien endelig ser ud til at være lagt bag os, glæder rejsearrangøren sig til igen at kunne tilbyde et bredt vinterrejseprogram – og et udvidet tilbud af kombinationsrejser, der gælder en række gode vinterdestinationer.
”Efter et par år med pandemi er det ikke kun lysten til at rejse, der er større. Mange af os har også opsparet ferie. Så lige nu ser vi mange, der derfor planlægger at forkæle sig selv med en længere ferie den kommende vinter, og det er derfor oplagt at opleve fx to forskellige destinationer i en og samme ferie,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
De Kanariske Øer er en af de destinationer, Apollo tilbyder kombinationsrejser til denne vinter. På Gran Canaria bliver det eksempelvis muligt at kombinere en uge i elegante Meloneras med en uge i charmerende Puerto de Mogan. Og har man mere hang til øliv, så kan Tenerife og La Gomera kombineres.
Til manges store glæde er Thailand desuden tilbage som rejsemål denne vinter. Også her lancerer Apollo nye kombinationsflyvninger til bl.a. Phuket kombineret med Koh Lanta.