Annons:

Analytikere: Norwegian er 0 kr. værd

Aktieanalytikere i både Norden og internationalt er pessimistiske omkring redningen af lavprisselskabet.

Finansvirksomheden Bernstein i London sætter direkte værdien af Norwegian-aktien til 0 kr. Ifølge svenske medier skyldes det, at selskabets plan om at konvertere gæld til egenkapital vil medføre, at de nuværende aktier bliver værdiløse. Ifølge en aktieanalytiker i Bernstein har Norwegians ledelse især fejlet ved at have for mange nye fly i ordre, og være for langsom til at omorganisere sit rutenet.

I det internationale finanshus HSBC vurderer man, at det er tvivlsomt om de leasingselskaber og banker, som nu bliver bedt om at konvertere deres tilgodehavende hos Norwegian til medejerskab af flyselskabet, vil gå ind i aftalen. Sker det ikke er Norwegian reelt insolvent.

Norwegian skal i alt konvertere gæld for omkring 3 mia. NOK til egenkapital for at få andel i en hjælpepakke fra den norske stat i form af garanterede lån på yderligere 3 mia. NOK.

Norwegians aktiekurs faldt tirsdag dramatisk med over 45% i løbet af dagen. Nordens største bank, Nordea, ændrede sin anbefaling af aktien fra ”behold” til ”sælg”.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.