Annons:

Airbus stopper produktion af verdens største passagerfly

Airbus stopper produktionen af verdens største passagerfly, A380, i 2021. Det skriver flyproducenten i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen sker det, efter at flyselskabet Emirates har stoppet bestillinger af jumbojetten og for få ordrer fra andre flyselskaber.

Flyselskabet Emirates har været den største kunde af A380-flyet og har reduceret ordren fra 162 til 123 fly. De vil købe 14 nye fly i løbet af de næste to år.

– Samtidig med, at vi er skuffede over at stoppe bestillingerne og triste over, at programmet ikke kunne opretholdes, accepterer vi også, at situationen er, som den er. A380 er et fantastisk fly, som er højt elsket af både vores kunder og medarbejdere, siger Ahmed bin Saeed Al Maktoum, administrerende direktør i Emirates.

A380 blev introduceret i 2007 og kan transportere op til 853 passagerer på to etager. Også Etihad Airways har reduceret sine ordrer fra Airbus.

Samtidig annoncerede Airbus torsdag sine tal for 2018. Selskabets overskud steg med 29 procent, på trods af at selskabet tabte 899 mio. euro, svarende til ca. 6,7 mia. kr., på A380-flyene og militærflyet A400M.

Nettoresultatet endte på 3,1 mia. euro svarende til 23,13 mia. Kr. – en stigning på 2,4 mia. euro fra 2017.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.