Annons:

Airbus nåede næsten leverancemålet for 2024

En langsom start på året satte den franske flyproducent bagud, fordi koncernen havde fortsatte udfordringer med forsyningskæderne på bagkant af pandemien.

Kunderne modtog dog gennem året 766 fly fra Airbus, som fra start havde stillet i udsigt, at det ville sende 770 fly afsted. At det endte så tæt, som det gjorde, så imidlertid også usandsynligt ud for blot få måneder siden, men blandt andet leverancer af 123 fly i december lukkede næsten hullet.

Det var A321neo, der udgjorde broderparten af de leverede fly, seks ud af ti, og dermed blev modellen ifølge Bloomberg News bekræftet som den bedst sælgende i verden.

”Taget i betragtning den komplekse og hurtigt skiftende miljø, vi opererer i, anser vi 2024 for et godt år,” udtaler adm. direktør Christian Scherer i meddelelsen.

Airbus modtog sidste år også nye ordrer på 878 fly, men med annullerede bestillinger inkluderet, blev det til en nettotilgang på 826 fly til en ordrebog på 8658 fly.

”2024 bekræftede en vedvarende efterspørgsel efter nye fly. Vi vandt vigtige kundebeslutninger med de vigtigste kunder og oplevede en fænomenal fremdrift for vores ordrebeholdning af bredskrogede fly, hvilket komplementerer vores førende position på markedet for enkeltgangsfly,” lyder det også fra topchefen

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.