Efter kun et år på vingerne nedlægger Air France nu deres satsning på et flyselskab til den yngre generation.
Joon var det franske flyselskabs satsning til årtusindgenerationen, som med eksotiske drinks og nye tjenester som film-streaming samt opladning af smartphones og tablets på flyet pladser, var meningen at lokke den yngre kundekreds.
Kampen mod andre lavprisselskaber som Wizz Air, Ryanair og Norwegian har ikke fungeret efter intentionen, og Joons hjemmeside er nu lukket for ordrer. I en pressemeddelelse skriver Air France, at det har været svært for kunder, medarbejdere, markedet og investorer at forstå, hvad Joon skulle være.
– Mængden af mærkevarer har desværre svækket Air Frances mærke, skriver flyselskabet i pressemeddelesen.
Alle flyafgange fra Joon, som er blevet solgt, vil stadig blive opereret af Joon indtil overtagelsen af Air France er gennemført.