Annons:

Air France-fly måtte vende om – passager mistede mobiltelefon

Et Air France-fly til Caribien måtte returnere til Paris, efter at en passager mistede sin mobiltelefon.

Som en sikkerhedsforanstaltning valgte flyselskabet at vende tilbage for at undgå en potentiel sikkerhedsrisiko, hvis telefonen skulle blive overophedet. Det var anden gang siden februar, at et Air France-fly til Caribien måtte returnere på grund af en tabt mobiltelefon. Det skriver Washington Post.

I det seneste tilfælde kunne hverken passageren eller besætningen finde telefonen efter take-off fra Paris Orly. Flyet, en Boeing 777, vendte om over Frankrigs kyst og landede igen godt to timer efter start med 375 passagerer om bord. Efter et teknisk tjek blev telefonen fundet, og flyet kunne hurtigt lette igen. Fire timer forsinket nåede det endelig Guadeloupe.

Ifølge luftfartssikkerhedseksperter kan en telefon, der sætter sig fast i et sæde, udgøre en brandfare, hvis den bliver knust eller overophedes. Air France forsvarede beslutningen om at vende tilbage og understregede, at sikkerheden for passagerer og besætning altid er en topprioritet.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.