Engang var Aeroflot verdens største flyselskab. 30 år efter murens fald vil det sovjetiske flyselskab genoptage sin position på markedet med en ny handlingsplan.
Aeroflot var længe den kommunistiske drøm. Flyene var billige og fleksible, og da det gik bedst, havde Aeroflot 5.000 fly og 150 millioner passagerer.
I 2018 transporterede Aeroflot 50,1 millioner passagerer. Det er en stigning på 12 procent i forhold til året for.
Travel News mødtes med Aeroflots nordiske salgschef Johan Magnus Eriksson, som er meget optimistisk omkring selskabets vækstpotentiale:
– Aeroflot vil være et af de flyselskaber i Europa, som ikke kun overlever, men som fortsætter med at vokse og vinde markedsandel. Vi er her ikke for at deltage. Vi er her for at overtage, og vores mål er 100 millioner passagerer, når vi i 2023 fejrer vores 100-års jubilæum, siger Johan Magnus Eriksson.
Aeroflot har to lavprisselskaber Pobeda Airlines og Aurora Airlines. Ifølge Johan Magnus Eriksson er det i de to selskaber, at ændringerne skal ske:
– Vi ser en øget interesse for at rejse til Rusland. Specielt efter fodbold-vm, som indebærer, at mange fik øjnene op for landet, og at billedet i medierne ikke altid svarer til virkeligheden, siger Johan Magnus Eriksson til Travel News.
For nyligt fejrede Aeroflot sit 95-års jubilæum, hvilket gør dem til verdens tredje ældste flyselskab med en flyflåde på kun 4,1 år i gennemsnit, og planen er at købe yderligere nye fly. Blandt andet Airbus A350 og 200 russiskbyggede fly inden for 2026.