Det canadiske flyselskab Air Transat har annonceret en ny direkte rute mellem Montreal i Canada og København.
Fra næste sommer bliver det muligt at flyve direkte til Montreal i Canada fra København med landets tredje største flyselskab, Air Transat.
Air Transat vil flyve to gange om ugen fra den 16. juni med deres nye Airbus A321neoLR. Med den nye rute bliver det canadiske flyselskab det eneste til at flyve direkte til Montreal fra Københavns Lufthavn, fortæller Annick Guérard, driftsdirektør for Air Transat:
– Air Transat er stolte over at blive det eneste flyselskab til at tilbyde non-stop service til København fra Montreal, siger Annick Guérard i en pressemeddelelse.
Også i den danske lufthavn glæder de sig over den nye ruteannoncering:
– Vi er glade for, at Air Transat vil flyve til Danmark med denne direkte rute til København, siger Morten Tranberg Mortensen, Director of Airline Sales & Route Development hos Københavns Lufthavn.
– Den nye service fra Montreal til Skandinaviens største lufthavn vil give gode rejsemuligheder for både canadier og Skandinaver, siger han.
Med den nye rute tilbyder Air Transat 27 ruter til Europa til næste sommer. Flyselskabet vandt sidste år prisen for verdens bedste flyselskab til fritidsrejser af Skytrax for andet år i træk.