Annons:

Aalborg-New York ruten lukkes

Ruten har økonomisk ikke kunnet hænge sammen for SAS.

27. april blev der skrevet historie i Aalborg Lufthavn, da det første fly direkte mod New York lettede.

Men nu lukker SAS ruten. Det skriver insideflyer.dk.

Mediet skriver, at ruten økonomisk ikke har kunnet hænge sammen for SAS, fordi der har været for få rejsende på ruten. Derfor lukkes de direkte flyruter til The Big Apple fra både Aalborg og Göteborg.

Lukningen sker efter vinterpausen, skriver insideflyer.dk. I følge Nordjyskes oplysninger havde SAS planlagt flyvninger fra slutningen af april til og med oktober.

Mediet melder også, at hvis man allerede har booket en tur på ruten, til efter lukningen af den, vil man blive ombooket via København fra Aalborg og via Stockholm fra Göteborg.

Kæmpe-, kæmpe-, kæmpestort

Da det i slutningen af 2022 blev offentliggjort, at Aalborg Lufthavn ville få ruten, var der stor jubel hos lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

– Det her det er kæmpe-, kæmpe-, kæmpe-, kæmpestort for Aalborg Lufthavn, hele Nordjylland. Det er det største vi kan ønske os. Det her gør os for alvor til en international lufthavn, sagde han.

SAS indsatte deres Airbus 321LR på ruten, som havde plads til 157 passagerer.

Herunder både med 1. klasse, business og economy og med tre ugentlige afgange fra april til og med oktober, hvor der blev fløjet til Newark Liberty International Airport.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.