Traditionelt er januar en roligere periode for passagerernes efterspørgsel, men tallene blev også påvirket af den hurtige spredning af omicron-virussen og tilhørende regeringspålagte foranstaltninger og restriktioner.
”Vi ved, at der er ophobet efterspørgsel på at rejse, de seneste internationale udmeldinger om genåbning af samfundet og fjernelse af restriktioner har haft en positiv effekt på, hvordan kunderne planlægger og booker deres rejser til foråret og sommeren. Norwegian er klar til at tilpasse kapaciteten til denne øgede fremtidige efterspørgsel, og vi ser frem til at byde vores loyale kunder velkommen om bord,” siger Geir Karlsen, CEO for Norwegian.
Norwegian havde 637.376 passagerer i januar mod 74.224 i januar 2021. Belægningsgraden var 70 procent. Kapaciteten (ASK) var 1.298 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var 905 millioner sædekilometer. I januar havde Norwegian i gennemsnit 45 fly i drift, og 99,2 procent af ruteflyvningerne blev gennemført. Punktligheden var 85,9 procent.