Annons:

50 nye Emirates Airbus A350 fly får nyt underholdningssystem for over 2 milliarder kroner

Emirates investerer over 2 millarder kroner i nyt underholdningssystem, som skal forbedre oplevelsen ombord på deres kommende flåde af Airbus A350-fly, der forventes på vingerne i 2024. Det sker som et led i Emirates ambitioner om at være på forkant med udviklingen inden for underholdning og sikre kunderne den bedste flyoplevelse.

Det er næsten umuligt at forestille sig, at de små skærme i sæderne ikke altid har været der – som dengang, hvor det eneste flyveturen kunne byde på af underholdning var et tegnehæfte eller en lur. Emirates var rent faktisk det første flyselskab, som introducerede skærme til underholdning ved alle sæder – en service, der efterhånden er en selvfølgelighed. Og derfor er det tid til at tage næste skridt for et af verdens største passagerflyselskaber.

Emirates investerer derfor over 2 millarder kroner i elektronikkoncernen Thales fremtidige underholdningssystem AVANT Up.

Systemet installeres i alle Emirates kommende Airbus-A350-fly, der forventes leveret i 2024. Investeringen i det nye underholdningssystem kommer som et led i Emirates målsætning om til stadighed at forbedre kundernes oplevelse ombord og være på forkant med udviklingen. En målsætning, der har hentet flere branchepriser hjem til luftfartselskabet.

 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.