Annons:

100 personer er evakueret efter flybrand

Et Iran Air-fly brød i går aftes i brand under landingen i Teherans Lufthavn, Mehrabad, i Iran.

Da flyet skulle til at lande, var der problemer med landingshjulende, som ikke foldede sig ordentligt ud. Det siger en leder for iransk redningstjeneste ifølge Ritzau.

Alle 100 passagerer om bord på flyet er uskadte, oplyser lederen til det nationale tv.

Flyet brød i brand efter, at piloten ikke var i stand til at folde de bagerste landingshjul ordentligt ud, som fik flyet til at bryde ud i en brand. Kort efter lykkedes det at få branden under kontrol.

Piloten kredsede efter sigende flere gange rundt om lufthavnen for at forsøge at få hjulene foldet ordentligt ud.

Flyet, fra Iran-Air, var et Fokker 100.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.