Annons:

10 års vækst i Danmarks lufthavne stoppede i 2019

Efter ti år med passagervækst i Danmarks lufthavne stoppede det i 2019. Klimaet vurderes ikke til at være årsagen.

Samlet rejste omkring 36,5 millioner fra de danske lufthavne i 2019. Det ligner stort set de samme tal fra 2018. Ifølge Ritzau er det første gang siden 2009, at antallet af passagerer ikke stiger i Danmark.

Størstedelen af passagererne rejser gennem Københavns Lufthavn, der står for fem ud af seks af antallet af flypassagerer i Danmark. Københavns Lufthavn havde i alt 30,3 millioner passagerer i 2019 – et fald på en procent i forhold til 2018.

Også Aalborg-, Bornholm- og Midtjyllands Lufthavn havde et fald i passagerer i modsætning til Billund og Aarhus, hvor der var flere passagerer.

Til trods for at klimadebatten har haft indflydelse på rejsebranchen i 2019, mener aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen ikke, at det er flyskammen, der har påvirket danskernes rejselyst.

– Når jeg kigger på tallene for 2019, så døjer jeg med at finde håndgribelige beviser på, at flyskam skulle have bredt sig som en steppebrand blandt de danske flypassagerer, siger Jacob Pedersen til Ritzau.

Københavns Lufthavn har forklaret, at pilotstrejken fra SAS og konkurser hos Wow Air og Primera Air er årsagerne til tilbagegangen i hovedstadens lufthavn sammen med Norwegians rutenedskæringer.

Jacob Pedersen mener dog, at klimaet kan komme til at spillet en større rolle i danskernes rejsevaner i 2020.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.