Hertz får ny salgschef

0

Hertz Danmark indsætter Kasper Renström Østervig som ny salgschef. Han tiltræder den nye stilling med stor erfaring efter 18 år i biludlejningsselskabet.

Kasper Renström Østervig blev i en pressemeddelelse fra Hertz præsenteret som selskabets nye salgschef. Han er uddannet cand.jur og har arbejdet i Hertz i 18 år, hvor han startede i Servicecentret. Siden da har han været Service Center Manager, Key Account Manager og senest Head of Travel Industry & Commercial.

– Der løber gult blod i årene hos mig, og det er vigtigt fremadrettet at fokusere på vækst for Hertz Danmark, og herunder gøre brug af vores meget stærke brand og netværk globalt og ikke mindst nordisk, siger Kasper Østervig i pressemeddelelsen og fortsætter:

– vi skal sikre os endnu bedre og tættere relation til alle vores kundesegmenter, uanset om man er privatkunde, erhvervskunde, rejsebureau eller partner. Vi skal lytte til vores kunders ønsker og behov, og selvfølgelig agere ud fra dette. Dertil er det meget vigtigt for mig, at medarbejderne skal føle, de er med i bilen, og ikke mindst hvorfor de er med i bilen, og dette skal vi opnå ved fokus på forståelse, dialog og beslutningstagning.

Kasper Renström Østervig bliver en del af den nye ledelse for Hertz Danmark med Martin Peick-Kristensen, Kenneth Sørensen Tillisch, Jakob Larsen og Anders Tärnell. Ifølge Hertz havde Kasper Renström Østervig en afgørende rolle i deres pris for ”Danmarks bedste biludlejningsselskab” ved Danish Travel Awards i 2018.

Share.

About Author

Comments are closed.