Amadeus forlænger og styrker sit partnerskab med svenske Arrive Agencies. Det betyder, at Arrive Agencies får adgang til fly, hoteller, tog, busser og landtransporttjenester gennem Amadeus.
Amadeus og Arrive Agencies har indgået en femårig aftale. Med aftalen vil Arrive Agencies drage fordel af Amadeus’ NDC-aktiverede løsninger med adgang til et netværk af rejsebureauer.
– Amadeus er en meget vigtig partner, siger Annika Hultgren, CEO for Arrive Agencies.
– Vores kunder er rejsebureauer med lokal forankring og stærke lokale varemærker. For at de skal kunne tilbyde deres kunder de bedste priser og et bredt udbud af rejsetjenester, er det vigtigt, at vi har stærke og langsigtede partnerskaber, som vi nu har med Amadeus, siger hun.
Arrive Agencies imødegår udfordringerne for rejsebureaukæder og uafhængige rejsebureauer i Skandinavien og udvikler leverandøraftaler og supporttjenester, så partnerbureauerne kan tilbyde deres kunder tekniske løsninger, en række supporttjenester og leverandøraftaler.
Fortsættelsen af partnerskabet betyder, at Arrive Agencies får adgang til et udvalg af fly, hoteller, tog, busser og landtransporttjenester via Amadeus Travel Platform. Rejsesælgere vil få adgang til rejseindholdet gennem rejsebureauets desktopløsninger og selvbookningsværktøjer.
Arrive Agencies har som forretningsidé at imødegå udfordringerne for rejsebureaukæder og uafhængige rejsebureauer i Skandinavien, skriver Amadeus i en pressemeddelelse.