Genting Hong Kong, der driver Star Cruises; Crystal Cruises og Dream Cruises samt skibsværftet MV Werften i Tyskland, siger, at likviditetniveauet er på et punkt, hvor det vil løbe tør for penge ved udgangen af januar.
Genting Hong Kong har derfor indgivet ansøgningen om afvikling af selskabet ved Bermudas højesteret, efter at selskabet “har udtømt alle rimelige bestræbelser på at forhandle med de relevante modparter.” Fremtiden for de tre krydstogtrederier, der opererer under Genting Hong Kong, er i bedste fald usikker.
En omstrukturering af selskabet kan omfatte afhændelse af aktiver, som f.eks. luksus rederiet Crystal Cruises, Dream Cruises der opererer kæmpe skibe og Star Cruises, som er kendt for korte krydstogter fra Hong Kong. Det tyske skibsværft, MV Werften, hvor Dream Cruises nyeste skib, Global Dream men en kapacitet på 9.500 passagerer, er under opførelse er også i fare.
Allerede i sidste uge rygtedes det, at Genting ville misligholde finansieringsordninger på 2,8 milliarder dollars, hovedsageligt på grund af det tyske værfts MV Werftens insolvens. Dette kan betyde enden for rederier, da selskabet har advarer om, at de fleste operationer kan ophøre med at eksistere.
Genting Hong Kong er en del af den malaysiske milliardær Lim Kok Thays kasino-, resort- og krydstogtsimperium. Lim Kok Thay og hans familie ejer 75,5% af Genting Hong Kong og 43% af malaysiske Genting Bhd.