Annons:

Norewegian Cruise Line åbner mange nye ruter

Krydstogtselskabet Norwegian Cruise Line løfter nu sløret for krydstogtsprogrammet frem til sommeren 2024. Selskabet åbner flere nye og flere havnerige-ruter og samlet set udbydes det største antal krydstogter i rederiets historie. Blandt nyhederne er Sendai (Ishinomaki) i Japan, Dutch Harbor i Alaska og La Romana i Den Dominikanske Republik.

“Vi er glade for at kunne tilbyde vores gæster et endnu større udvalg af krydstogter. Mange rejsende ønsker at indhente det de har oplevet som tabt rejse- og oplevelsestid, og vi håber, at vores mange unikke ruter vil gøre det nemmere at planlægge et krydstogt til de bucket-list destinationer, som man har drømt om at besøge det sidste halvandet år under nedlukningen. Vores nye havnerige-krydstogter giver mere tid til at udforske og nyde de lokale og kulturelle oplevelser på land,” siger Kevin Bubolz, der er administrerende direktør, Continental Europe for Norwegian Cruise Line.

Nye unikke ruter og hjemhavne

De nye og nyåbnede ruter stævner ud fra 35 afgangshavne over hele verden – inklusiv to nye hjemhavnsdestinationer; Haifa i Israel og La Romana i Den Dominikanske Republik.

Åbningen af ruterne er samtidig en lancering af NCL’s største krydstogtsprogram nogensinde. Norwegian Epic får sin debut i Haifa, Israels største internationale havn, i november 2022, og derefter begiver sig ud på 11- og 12-dages sejladser på Middelhavet til og fra Haifa og Civitavecchia (Rom) i perioden fra 8. november og frem til 12. december 2023.

Havnerige krydstogter og nye anløbshavne

Norwegian Sky bliver det første skib, der sejler ud på syv-dages krydstogter i det sydlige Caribien fra La Romana i Den Dominikanske Republik med en ny anløbshavn hver dag. Ruten gør NCL til det eneste større krydstogtselskab, der sejler i det sydlige Caribien uden havdage.

Derudover åbnes der for en 12-dages sejlads over Stillehavet med Norwegian Jewel fra den 10. april 2024 fra Tokyo til Seward i Alaska med stop i to af NCL’s andre nye anløbshavne – Sendai (Ishinomaki) i Japan og Dutch Harbor i Alaska.

 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.