Annons:

Så hårdt kan Trumps handelskrig skade amerikansk turisme

Samlet forventes de internationale rejser til USA at falde med godt 5 procent, hvilket kan føre til et tab på op til 64 milliarder dollars i turismeindtægter.

 

Brancheorganisationen Tourism Economics advarer i en ny rapport om, at den igangværende handelskrig mellem USA og Canada, Kina, Mexico og EU sammen med andre faktorer kan få en væsentlig negativ indflydelse på turismen til USA i 2025. Det oplyser CBS News.

Det drejer sig om 64 milliarder dollars.

Canadiere er typisk den største gruppe af internationale besøgende til USA. Sidste år tegnede Canada sig for 20,4 millioner besøg, de brugte 20,5 milliarder dollars og skabte 140.000 amerikanske job. Et forventet fald på 10 procent i turister fra Canada kan betyde 2,0 millioner færre besøg, 2,1 milliarder dollars i tabt omsætning og 14.000 færre job.

Ifølge Tourism Economics kan den amerikanske trussel om 200 procent told på europæisk vin og Trumps kritik af EU’s handelspolitik samt USA’s håndtering af Ruslands invasion af Ukraine bidrage til en reduceret villighed blandt europæere til at rejse til USA.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænkede for nylig sine vækstprognoser for året, og flere amerikanske flyselskaber har sænket deres overskudsprognoser for 2025 på grund af reduceret efterspørgsel.

Den negative effekt af taksterne forventes at lægge yderligere pres på hoteldriften, især dem i lavere priskategorier.

Tourism Economics forudser også et samlet fald i indenrigsrejser i USA på 1,4 procent, hvilket delvist kan forklares med svagere økonomisk vækst og reduceret forbrugernes købekraft.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.