En Boeing 787 Dreamliner koster i dag 386 millioner dollars – en stigning fra 292 millioner dollars på kun to år, ifølge AFP. Råvarepriserne er steget med 40 procent siden 2021, og efter en strejke har Boeing været tvunget til at acceptere lønstigninger på 38 procent over fire år. Nu er der også nye amerikanske toldsatser på 25 procent på stål og aluminium – noget, som analytikere kalder “katastrofisk”.
Men problemerne for Boeing er ikke kun økonomiske. Den kinesiske regering har reelt stoppet leveringer af amerikanske fly i flere år. Tilbage i 2018, efter at Donald Trump pålagde Kina told, blev modtagelsen af blandt andet ti bestilte Boeing-fly stoppet. For kinesiske flyselskaber var det en lettelse – taksterne ville ellers have ramt hårdt ved levering, hvor størstedelen af flyets omkostninger er betalt.
Siden da har forholdet mellem Boeing og Kina været koldt. Ifølge CNN Business har kinesiske virksomheder kun afgivet 28 ordrer på Boeing-fly siden 2018 – hovedsageligt fragtfly. Derimod har Airbus leveret 2.200 fly til Kina og står for hver femte maskine, der forlader deres fabrik.
Airbus har også opbygget en langsigtet tilstedeværelse i Kina: slutmontagefabrik i Tianjin, forskningscenter i Suzhou og partnerskaber med over 200 kinesiske leverandører. Værdien af samarbejdet anslås til cirka 6 milliarder DKK om året.
”Det bliver kun værre,” siger John Persinos hos Aircraft Value News om markedssituationen og peger på, at prisstigningerne endnu ikke er slået helt igennem.
Samtidig vokser konkurrencen. Kinas egen producent Comac leverer allerede regionale fly, og batterigiganten CATL er ved at udvikle elektriske kommercielle fly, der kan komme på markedet inden for få år.