For at imødekomme efterspørgslen lancerer rejsesøgemaskinen nu et nyt søvn-filter, der skal gøre det nemmere for danskerne at planlægge rejser til drømmeland. Det sker i anledning af World Sleep Day den 14. marts.
Søvn er den bedste meditation, siger Dalai Lama, og nu tyder det på, at danskerne har taget hans visdom til sig. En god nats søvn er blevet en eftertragtet vare – også når vi tager på ferie – og det får nu rejsesøgemaskinen momondo til at lancere et ‘sleepcation’-filter i momondo-appens Explore-tool, der skal gøre det nemmere for danskerne at planlægge skønhedssøvnen og favorable ferier til drømmeland.
Ifølge momondos seneste globale What the Future-undersøgelse er det hver 5. dansker (20 %), der planlægger deres ferie med søvn som topprioritet og på at få indhentet manglende søvn og få slappet af.
Udover dette overraskende ferieønske prioriterer hver 14. dansker yderligere at vælge deres egen pude-menuer på hoteller; det vil sige muligheden for at vælge specifikke hovedpuder, sengetyper og mørklægningsgardiner.
“Vi ser en tydelig tendens til, at danskerne ikke længere kun rejser for at opleve – de rejser også for at restituere. Ferie handler i stigende grad om at lade op, og søvn er blevet en af de største luksusvarer på rejsen”, siger momondos rejseekspert, Per Christiansen.
Vi sover for lidt og for dårligt
Sidste år udkom Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger for søvnlængde som reaktion på det stigende antal af voksne danskere med søvnproblemer. De nye anbefalinger til søvn for voksne mellem 18-64 år lyder på 7-9 timer i døgnet og blev understreget efter de seneste tal fra 2023, der viser, at 32 % af voksne danskere sover mindre end de anbefalede 7 timer i døgnet. Det er særligt unge kvinder oplever søvnmangel, herunder får 52 % af unge kvinder i alderen 16-24 ikke søvn nok til at føle sig udhvilet, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
“Set i lyset af tal om danskernes søvn er det ikke overraskende, at rejseindustrien og hoteller oplever en øget efterspørgsel efter at kunne koble helt af og bogstaveligt talt sove ferien væk. Der er dog interessant, at tendensen er, at vi nu vægter søvn og afslapning højere end de klassiske ferieoplevelser som sightseeing, nye eventyr og oplevelser. Det viser, hvor stort et behov der er for at koble helt fra i en travl hverdag,” siger Per Christiansen og fortsætter:
“Flere og flere hoteller og retreats til at investere i innovative søvnløsninger – lige fra avancerede søvnmålere til personlige pudemenuer og meditationsteknikker. Det er en udvikling, vi forventer vil vokse i de kommende år.”