Annons:

Tivolis julemarked er placeret på CNN-liste over de bedste julemarkeder i verden

Under overskriften fra den internationale TV station CNN: “The best Christmas markets taking place around the world in 20024” The top Christmas markets for 2024 | CNN er Tivoli placeret på listen over de mest attraktive juleoplevelser.

I begrundelsen på listen, der er udgivet af tv-stationen CNN, nævnes bl.a. de 1000 dekorerede juletræer, der pryder Tivolis smukke omgivelser og alt fra kørende forlystelser til et traditionelt nisseorkester som underholdning. Tivolis jul betegnes som en vinteroplevelse uden lige. Det nævnes også, at Walt Disney var på flere inspirationsbesøg i Tivoli, før han udviklede Disneyland. Det fremgår også, at årets store juletræ placeres i Tivoli-Søen, men det er nu rettelig foran Koncertsalen, hvor der også er kommet en kunstskøjtebane. Tivolis julemarked er efterhånden blevet fast inventar på internationale mediers lister over de bedste julemarkeder verden over og har lært de besøgende betydningen af dansk julehygge. For tusindvis af danskere og turister er et besøg i et juleklædt Tivoli en fast del af julens traditioner.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.