Annons:

Salget af særlig typer rejse er steget med 52 procent: ‘Det hitter den her vinter’

To danske rejseselskaber oplever, at en helt særlig tendens er eksploderet den kommende vinter.

Det drejer sig om rejser, hvor flere generationer tager afsted sammen, og hvor bedsteforældrene typisk punger ud. Det skriver BT

»Specielt generationsrejser hitter denne vinter. TUI har denne vinter solgt 52 procent flere rejser, hvor otte, ni eller ti personer er registreret på bestillingen,« siger Mikkel Hansen, der er kommunikationschef hos rejseselskabet TUI.

Han oplyser, at generationsrejserne især går til Thailand, Grand Canaria og Tenerife, der jo alle er populære rejsesteder.

»Tidligere så vi det ofte eksempelvis i forbindelse med Mormors 70 års fødselsdag, men nu er det nærmest blevet en tradition, og vi mærker klart, at det skaber stor glæde og værdi for hele familien at rejse sammen,« siger han.

Samme tendens ses hos Bravo Tours.

»Ovenpå corona er det en klart forstærket tendens, at mange rejser sammen i generationer. Mange bedsteforældre har fundet ud af, at de gerne vil bruge pengene på at rejse med børn og børnebørn,« siger Peder Hornshøj, der administrerende direktør i Bravo Tours.

Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Sydbank, genkender tendensen. 

»Den tendens falder godt i tråd med, at oplevelser spiller en større og større rolle for vores forbrug,« siger hun og fortsætter:

»Og oplevelser er bare endnu bedre, når det sker sammen med nogen man holder meget af. Vi taler om at penge godt kan give lykke, og det er sandt og især, hvis pengene bruges på oplevelser sammen med familien og børnebørn. Det er værdifulde minder for livet.«

At flere nu tager generationsrejser betyder også, at der samlet ses er en ret stor stigning i salget af rejser, oplyser han.

»Det er specielt rejser hen over nytår, der hitter. Mange danskere holder fast i juletraditionerne herhjemme, men hen over nytår er der stor interesse for at være i udlandet. Nytårsfejringen er ikke lige så hellig som juleaften, og det ser vi tydeligt i vores salg,« siger Mikkel Hansen.

Men der er også en udfordring ved rejselysten.

»Problematikken lige nu for danskerne er, at det ikke kun er i Danmark, der er stor rejselyst. Det mærker vi ved, at der er knaphed på hotelværelser rundt på nærmest alle rejsemål,« siger Peder Hornshøj.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.