Rapporten siger, at der i første halvår af 2024 var en stigende efterspørgsel på 12,4 pct på internationale rejser. FCM Consultings forventning om at denne stigning vil smitte af på antallet af forretningsrejser, skyldes bl.a. en stigende efterspørgsel på at deltage i fysiske møder, konferencer og begivenheder.
– Zoomer man nærmere ind på rejser i Europa, gør det samme sig gældende som i resten af verden. Her har både årets første og andet kvartal set en robust stigning. Men sammenlignet med andre dele af verden, oplever Europa dog også nogle udfordringer. Mens den globale
sædekapacitet er vokset med 3 pct i forhold til 2019 og 6 pct i forhold til 2023, halter Europa bagud. Antallet af sæder i Europa er stagneret, og antallet af flyvninger er faldet med 6 pct i 2024 sammenlignet med 2019-niveauet, fortæller Andy Hegley, Europe Leader hos FCM Travel,
søsterselskab til FCM Consulting.
– Den begrænsede kapacitet, kombineret med stigende driftsomkostninger grundet inflationspres, har resulteret i højere flypriser i Europa med billetpriser der er steget med gennemsnitligt 13 pct og business class-priser der er steget med 5 pct sammenlignet med 2019. Med prisstigninger som disse, kan det være ekstra nyttigt at anvende et rejsebureau, som kan hjælpe med at spare penge og finde alternative ruter, fortsætter han.
Mens billetpriserne er steget, er den gennemsnitlige værelsespris i Europa dog blevet billigere, og er i gennemsnit faldet med cirka 11 USD (cirka 73,5 kroner) i det første halvår af 2024, sammenlignet med den samme periode sidste år.
Særligt i Norden ses forretningsrejser også fortsat som en vigtig komponent i at drive virksomhed ifølge Bodil Månsson, Managing Director FCM Travel Nordics:
– Nordiske virksomheder ser fortsat forretningsrejser som et vigtigt led i at bevare deres globale tilstedeværelse, samt bevare et godt forhold til deres kunder og leverandører. Derfor planlægger mange af vores kunder i regionen at øge deres rejseaktivitet og budgetter i det kommende år. Vi ser en stor efterspørgsel på forretningsrejser, herunder også bæredygtige valg med tog i stedet for fly, i tilfælde hvor det er muligt – også selvom man rejser fra Norden til resten af Europa. Virksomheder, uanset om de er store multinationale selskaber eller små og mellemstore virksomheder og startups, er vitale for den globale økonomi, siger direktøren, der til dagligt idder på FCM Travel Nordics kontor i Stockholm.