Annons:

Norwegian koncernen havde 2,6 millioner passagerer i september

I september havde Norwegian 2.263.270 passagerer, mens Widerøe havde 356.259 passagerer. I alt havde gruppen 2.619.529 rejsende.

Kapacitetsforøgelsen var på 10 procent, mens antallet af passagerer steg med 11 procent i forhold til september sidste år. Selv med gode tal i september, tager selskabet aktive tiltag for at imødegå et stigende omkostningspres.

– Det glæder mig at se, at belægningsgraden er steget henover sommeren og ind i efterårssæsonen, samtidig med at kapaciteten også er stigende. Salget af flybilletter i efterårsferien er godt, og vi ser frem til en travl oktober. Vi glæder os også til vintersæsonen, som har mange nye spændende destinationer på ruteprogrammet. Selvom vi er tilfredse med trafiktallene, tager vi aktive omkostningstiltag for at være på forkant med forventede udfordringer, siger Geir Karlsen, administrerende direktør i Norwegian.

Norwegians kapacitet (ASK) var på 3.541 millioner sædekilometer, en stigning på 10 procent i forhold til samme periode sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 3.017 millioner sædekilometer, en stigning på 12 procent fra september 2023. Belægningsprocenten steg med 1,2 procentpoint fra september 2023 og endte på 85,2 procent. I september blev 99,4 procent af ruteflyvningerne gennemført. Punktligheden, målt i antallet af afgange inden for 15 minutter af ordinær tid, var 78,6 procent, et fald på 6 procentpoint i forhold til september sidste år. Ændringen skyldes i høj grad vejrforhold og restriktioner i det europæiske luftrum. Norwegian havde i gennemsnit 86 fly i drift i september.

Credit: Thomas Brun NTB / Kommunikation.

Strejken hos Boeing er bekymrende
Boeing har været nødt til at håndtere flere udfordringer de seneste år, herunder den igangværende strejke, som nu er i fjerde uge. Mere end 30.000 teknikere og mekanikere er ude i strejke, og det påvirker virksomhedens produktionsplan.

– Den igangværende strejke hos Boeing forårsager yderligere forsinkelser i leveringer af nye fly. Forsinkelserne betyder, at vi ikke får det antal fly, vi har beregnet til næste års sommerprogram, hvilket øger omkostningerne på kort sigt. Vi kigger derfor på forskellige tiltag, herunder forlængelse af flyleasingaftaler, siger Geir Karlsen.

Widerøe havde en kapacitet (ASK) på 182 millioner sædekilometer i september. Den faktiske passagertrafik (RPK) var på 134 millioner sædekilometer, mens belægningsprocenten var på 73,5 procent, en stigning på 6,7 procentpoint fra september sidste år.

 

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.